Jeg er så glad for min bicicleta

De fleste gader i Lissabon fører opad.

Lissabon er bygget på syv høje. Hov, vil læseren indskyde. Det er da Rom, der er bygget på syv høje! Og det er korrekt, at Rom var først ude med sloganet. Men de glemte at tage patent på det, og i dag er det næsten umuligt at finde en europæisk storby, som ikke har stjålet trylleformularen. Bare i vores del af verden påstår Athen, Barcelona, Budapest, Edinburgh, Istanbul, Jerusalem, Moskva og Prag, at de også kan fremvise det magiske antal bakker. (Korrektion: Amman i Jordan gør samme krav gældende, påstår en vismand nede i kommentarerne, men dér er vi vist uden for kortet.)

Af samme årsag er der kun ganske få cykelhandlere i Lissabon. Jeg vil tro, at der er flere cykelhandlere på Nørrebrogade end i hele Portugal. Men jeg fandt en og lokkede manden bag disken til at sammensætte en cykel efter nogenlunde præcise specifikationer. Da han var færdig, sendte han mig en venneanmodning på Facebook samt dette opslag:

Cyklen vejer intet og kostede grinagtige 180 €.

Så når jeg er færdig med at reklamere for Thorvaldsens testamente her på bloggen, triller jeg ud på en eftermiddagstur. Det bliver nok langs med Tejo-floden, hvor terrænet er fladt og medgørligt.