Her gengives Bjarke Larsens anmeldelse af
Thorvaldsens testamente fra
Bogmarkedet (2. oktober 2015):
Hyggekrimi fra forlagsmiljøet
”Thorvaldsens testamente” skildrer hverdagen på et dansk forlag med humor og sarkasme.
Albert Børgesen er redaktør på forlaget Vindpust og bliver sendt til Odsherred for at opsige forlagets samarbejde med en forfatter, der for en menneskealder siden skrev en gedigen bestseller, men som lige siden har produceret lagersucces’er. Operationen lykkes ikke helt, og i stedet vender Børgesen tilbage med et manuskript, der viser sig at være ganske lovende. Men hvad skal han nu sige til den kontante, kvindelige forlagschef, der ikke bryder sig om, at en ordre ikke bliver ført ud i livet?
Sådan starter handlingen i ”Thorvaldsens testamente”, skrevet af 43-årige Søren Markers, der selv har en fortid i forlagsbranchen. Denne viden bruger han til at give et munter og sarkastisk skildring af livet på et typisk dansk forlag – en skildring som de fleste i branchen med garanti vil kunne genkende og grine med af. (Stort interview i Berlingske med forfatteren, der også har prøvet at arve millioner af kroner – og gå fallit).
Omdrejningspunktet i krimien er den verdensberømte danske billedhugger Thorvaldsen, Thorvaldsens Museum og spørgsmålet om, hvorfor Thorvaldsen skrev så mange testamenter. Ukendte gerningsmænd forsøger en mørk nat at stjæle en bronzeskulptur med tilknytning til Thorvaldsen fra Assistens Kirkegaard men bliver overrasket af Albert Børgesen og Sara, en ung konservatoriestuderende, han har mødt på museet, og som den midaldrende redaktør langsomt udvikler varme følelser for. Sara og Albert vrister statuen fra tyvene, som senere stjæler den tilbage og derefter går jagten på at skaffe den tilbage i gang. Samtidig sættes forlaget til salg, og Børgesen bliver dermed arbejdsløs i nær fremtid. Så hvad gør vi nu, lille du?
Den hæsblæsende jagt antager nu og da surrealistiske proportioner, og ikke alle elementer i handlingen virker lige logiske eller velbegrundede. Men det er ikke det væsentligste. ”Thorvaldsens testamente” vil hverken have os til at gyse, bide negle af spænding eller blive forarget over samfundsudviklingen. Og selv om hovedpersonen både ryger og drikker mere end godt er, så er han ikke en af disse fordrukne stakler med et miserabelt privatliv, der ellers fylder så godt op i genren. Tværtimod laver Børgesen f.eks. mad – god mad – til sig selv hver dag, han kan finde ud af det med kvinder og han virker som en person, man godt gad have som kollega.
”Thorvaldsens testamente” kan vel nærmest kaldes en ”hyggekrimi”, spækket med humor og underfundige bemærkninger. Og som sådan fungerer den udmærket som afslappende godnat-læsning eller til en regnfuld weekend. Og arbejder man i forlagsverdenen får man en del sarkasme og gode grin med undervejs.
En absolut godkendt debut. Bliv endelig ved, tak!
