... men fænger. Det synes de i sekretariatet på Hendes Verden:
- af banen, af banen, her kommer romanen
mandag den 30. november 2015
torsdag den 12. november 2015
mandag den 2. november 2015
De siger, at James Bond drikker ...
... men drikker han nok?
Alkoholindtaget i filmene er skuffende lavt sammenlignet med Ians Flemings romaner. Her er en liste over de drinks, 007 slynger i sig i den fugtigste af James Bond-romanerne, On Her Majesty’s Secret Service:
Ukendte mængder hvidvin (Pouilly-Fuissé), champagne (Taittinger + Krug), rødvin (Mouton Rothschild ’53), marsala og calvados.
Desuden
- 3 uspecificeret bourbon med vand
- 2 dobbelt (uspecificeret) bourbon m/is
- 2 (uspecificeret) bourbon/soda
- 3 glas skotsk whisky
- 1 glass Jack Daniels med vand
- 1/4 liter bourbon (I.W. Harper)
- 4 vodka/tonics
- 2 dobbelte brandy/ginger ale
- 3 dobbelte vodka martini
- 1 flaske snaps (Enzian)
- det meste af en flaske algiersk rødvin (M drikker et enkelt glas)
- 1 flaske hvidvin (Riquewihr/Alsace)
- 4 store fadøl (Franziskaner)
- 1 dobbelt gin (Steinhäger)
 |
| I filmversionen går James Bond ud som et lys efter et par bajere (her: Red Stripe fra Jamaica). |
fredag den 9. oktober 2015
Nat på museet (med klima-foredrag)
Hvilket alvorsmenneske har mon udtænkt dette træge arrangement på Thorvaldsens Museum kommende kulturnat:
Ideen med at gå på museer om natten er gammel. I slutningen af 1700-tallet kom det for eksempel på mode at besøge Louvre eller de capitolinske museer i Rom, når det var mørkt. Elektricitet og brandtilsyn var endnu ukendte begreber, så hver gæst blev udstyret med en fakkel. Det levende lys fik figurerne til at bevæge sig livagtigt, fortæller blandt andre Goethe, der på nedenstående illustration gør sig lækker (nederst i midten) sammen med nogle af de mange andre lapse, der i romantikken rejste på 'Grand Tour' for at studere Europas kulturskatte.
Ideen med at gå på museer om natten er gammel. I slutningen af 1700-tallet kom det for eksempel på mode at besøge Louvre eller de capitolinske museer i Rom, når det var mørkt. Elektricitet og brandtilsyn var endnu ukendte begreber, så hver gæst blev udstyret med en fakkel. Det levende lys fik figurerne til at bevæge sig livagtigt, fortæller blandt andre Goethe, der på nedenstående illustration gør sig lækker (nederst i midten) sammen med nogle af de mange andre lapse, der i romantikken rejste på 'Grand Tour' for at studere Europas kulturskatte.
mandag den 5. oktober 2015
Hyggekrimi
Her gengives Bjarke Larsens anmeldelse af Thorvaldsens testamente fra Bogmarkedet (2. oktober 2015):
Hyggekrimi fra forlagsmiljøet
”Thorvaldsens testamente” skildrer hverdagen på et dansk forlag med humor og sarkasme.
Albert Børgesen er redaktør på forlaget Vindpust og bliver sendt til Odsherred for at opsige forlagets samarbejde med en forfatter, der for en menneskealder siden skrev en gedigen bestseller, men som lige siden har produceret lagersucces’er. Operationen lykkes ikke helt, og i stedet vender Børgesen tilbage med et manuskript, der viser sig at være ganske lovende. Men hvad skal han nu sige til den kontante, kvindelige forlagschef, der ikke bryder sig om, at en ordre ikke bliver ført ud i livet?
Sådan starter handlingen i ”Thorvaldsens testamente”, skrevet af 43-årige Søren Markers, der selv har en fortid i forlagsbranchen. Denne viden bruger han til at give et munter og sarkastisk skildring af livet på et typisk dansk forlag – en skildring som de fleste i branchen med garanti vil kunne genkende og grine med af. (Stort interview i Berlingske med forfatteren, der også har prøvet at arve millioner af kroner – og gå fallit).
Omdrejningspunktet i krimien er den verdensberømte danske billedhugger Thorvaldsen, Thorvaldsens Museum og spørgsmålet om, hvorfor Thorvaldsen skrev så mange testamenter. Ukendte gerningsmænd forsøger en mørk nat at stjæle en bronzeskulptur med tilknytning til Thorvaldsen fra Assistens Kirkegaard men bliver overrasket af Albert Børgesen og Sara, en ung konservatoriestuderende, han har mødt på museet, og som den midaldrende redaktør langsomt udvikler varme følelser for. Sara og Albert vrister statuen fra tyvene, som senere stjæler den tilbage og derefter går jagten på at skaffe den tilbage i gang. Samtidig sættes forlaget til salg, og Børgesen bliver dermed arbejdsløs i nær fremtid. Så hvad gør vi nu, lille du?
Den hæsblæsende jagt antager nu og da surrealistiske proportioner, og ikke alle elementer i handlingen virker lige logiske eller velbegrundede. Men det er ikke det væsentligste. ”Thorvaldsens testamente” vil hverken have os til at gyse, bide negle af spænding eller blive forarget over samfundsudviklingen. Og selv om hovedpersonen både ryger og drikker mere end godt er, så er han ikke en af disse fordrukne stakler med et miserabelt privatliv, der ellers fylder så godt op i genren. Tværtimod laver Børgesen f.eks. mad – god mad – til sig selv hver dag, han kan finde ud af det med kvinder og han virker som en person, man godt gad have som kollega.
”Thorvaldsens testamente” kan vel nærmest kaldes en ”hyggekrimi”, spækket med humor og underfundige bemærkninger. Og som sådan fungerer den udmærket som afslappende godnat-læsning eller til en regnfuld weekend. Og arbejder man i forlagsverdenen får man en del sarkasme og gode grin med undervejs.
En absolut godkendt debut. Bliv endelig ved, tak!
Hyggekrimi fra forlagsmiljøet
”Thorvaldsens testamente” skildrer hverdagen på et dansk forlag med humor og sarkasme.
Albert Børgesen er redaktør på forlaget Vindpust og bliver sendt til Odsherred for at opsige forlagets samarbejde med en forfatter, der for en menneskealder siden skrev en gedigen bestseller, men som lige siden har produceret lagersucces’er. Operationen lykkes ikke helt, og i stedet vender Børgesen tilbage med et manuskript, der viser sig at være ganske lovende. Men hvad skal han nu sige til den kontante, kvindelige forlagschef, der ikke bryder sig om, at en ordre ikke bliver ført ud i livet?
Sådan starter handlingen i ”Thorvaldsens testamente”, skrevet af 43-årige Søren Markers, der selv har en fortid i forlagsbranchen. Denne viden bruger han til at give et munter og sarkastisk skildring af livet på et typisk dansk forlag – en skildring som de fleste i branchen med garanti vil kunne genkende og grine med af. (Stort interview i Berlingske med forfatteren, der også har prøvet at arve millioner af kroner – og gå fallit).
Omdrejningspunktet i krimien er den verdensberømte danske billedhugger Thorvaldsen, Thorvaldsens Museum og spørgsmålet om, hvorfor Thorvaldsen skrev så mange testamenter. Ukendte gerningsmænd forsøger en mørk nat at stjæle en bronzeskulptur med tilknytning til Thorvaldsen fra Assistens Kirkegaard men bliver overrasket af Albert Børgesen og Sara, en ung konservatoriestuderende, han har mødt på museet, og som den midaldrende redaktør langsomt udvikler varme følelser for. Sara og Albert vrister statuen fra tyvene, som senere stjæler den tilbage og derefter går jagten på at skaffe den tilbage i gang. Samtidig sættes forlaget til salg, og Børgesen bliver dermed arbejdsløs i nær fremtid. Så hvad gør vi nu, lille du?
Den hæsblæsende jagt antager nu og da surrealistiske proportioner, og ikke alle elementer i handlingen virker lige logiske eller velbegrundede. Men det er ikke det væsentligste. ”Thorvaldsens testamente” vil hverken have os til at gyse, bide negle af spænding eller blive forarget over samfundsudviklingen. Og selv om hovedpersonen både ryger og drikker mere end godt er, så er han ikke en af disse fordrukne stakler med et miserabelt privatliv, der ellers fylder så godt op i genren. Tværtimod laver Børgesen f.eks. mad – god mad – til sig selv hver dag, han kan finde ud af det med kvinder og han virker som en person, man godt gad have som kollega.
”Thorvaldsens testamente” kan vel nærmest kaldes en ”hyggekrimi”, spækket med humor og underfundige bemærkninger. Og som sådan fungerer den udmærket som afslappende godnat-læsning eller til en regnfuld weekend. Og arbejder man i forlagsverdenen får man en del sarkasme og gode grin med undervejs.
En absolut godkendt debut. Bliv endelig ved, tak!
fredag den 25. september 2015
Fuck malebøger til voksne
Kom hellere i gang med noget papirmarmorering.
Her er en old-school video fra 1970'erne med to ældre herrer i fuldendt harmoni med sig selv og hinanden og papiret og væsken:
fredag den 28. august 2015
Slettet af censuren
Det oprindelige manuskript til Thorvaldsens testamente fyldte cirka femten gange så meget som Bibelen. For sportsinteresserede svarer det til, at man lagde manuskriptsiderne i forlængelse af hinanden på årets 3360 kilometer lange Tour de France fra Utrecht til Paris. Radioamatører kan danne sig et indtryk af manuskriptets omfang ved at forestille sig en større jysk provinsbys forbrug af kilowatt-timer omviklet med UHF-bånd. For klimaforskere ville sammenligningen med en kælvende bræ ... Hvorom alting er: bogens redaktør barberede 99% af teksten bort og efterlod en masse løse stumper, som jeg ikke aner, hvad jeg skal bruge til. Her kommer en:
Au revoir til Bocuse, Carême, Ducasse, Escoffier ...
... for her kommer Albert Børgesens bearnaise, der hverken kræver vandbad eller hygiejnecertifikat. Ingen stress, nærmest ingen opvask - og saucen lader sig varme op igen uden at skille. *)
Til 4 personer
4 æggeblommer
250 g smør
2 spsk vand
esdragon-eddike
Bland æggeblommer, smør og vand i en gryde.
Lad smøret smelte over lav varme ved konstant omrøring.
Når smøret er smeltet, hæves varmen.
Bliv ved at røre, til saucen har den ønskede konsistens (ca. 5 minutter).
Smag til med esdragon-eddike.
Samme fremgangsmåde til hollandaise, blot udskiftes eddike med citronsaft.
Til 4 personer
4 æggeblommer
250 g smør
2 spsk vand
esdragon-eddike
Bland æggeblommer, smør og vand i en gryde.
Lad smøret smelte over lav varme ved konstant omrøring.
Når smøret er smeltet, hæves varmen.
Bliv ved at røre, til saucen har den ønskede konsistens (ca. 5 minutter).
Smag til med esdragon-eddike.
Samme fremgangsmåde til hollandaise, blot udskiftes eddike med citronsaft.
Her er lidt inspiration til aspargessæsonen:
*) Det er ganske vist: Alt det gammeldags besvær med at smelte smøret og tilsætte det dråbevis til æggeblommerne i en bain-marie er helt overflødigt. Jeg aner ikke hvorfor, men det fungerer. Tak til Felicity Cloake.
torsdag den 27. august 2015
Dethpicable
Hvem kan læfe nedenftående højt ...
... uden at føle fig fom ham her?
Hvif man vil vide mere om emnet (baptifme), kan man følge dette link. Eller nøjef med et kig på bogenf titelblad, hvor typografen i nederfte linje løber tør for S'er:
onsdag den 26. august 2015
Læseren skal gribes ...
... af fortællingens første sætning. Det påstår navnlig amerikanere, for det har de lært på skrivekursus. Her er nogle af deres favorit-åbnere:
"Call me Ishmael."
(Herman Melville: Moby Dick)
"They threw me off the hay truck about noon."
(James M. Cain: The Postman Always Rings Twice)
"Mrs. Dalloway said she would buy the flowers herself."
(Virginia Woolf: Mrs Dalloway)
"Robert Cohn was once middleweight boxing champion of Princeton."
(Gæt selv)
"We were somewhere around Barstow on the edge of the desert when the drugs began to take hold."
(Hunter S. Thompson: Fear and Loathing in Las Vegas)
Apropos drugs: Den mest blærede åbningssætning, jeg kender, stammer fra Coleridges digt 'Kubla Khan'. Check lige, hvordan opiumsnyderen Coleridge ved hjælp af alfabetet får konstrueret en hat til sit digt:
"Call me Ishmael."
(Herman Melville: Moby Dick)
"They threw me off the hay truck about noon."
(James M. Cain: The Postman Always Rings Twice)
"Mrs. Dalloway said she would buy the flowers herself."
(Virginia Woolf: Mrs Dalloway)
"Robert Cohn was once middleweight boxing champion of Princeton."
(Gæt selv)
"We were somewhere around Barstow on the edge of the desert when the drugs began to take hold."
(Hunter S. Thompson: Fear and Loathing in Las Vegas)
 |
| Ill: Ralph Steadman |
 |
| Vokalerne skyder op som en 'lystkuppel' omkring palindromet i midten: a - a - u - d i d - u - a - a (Tak til Charles Lock fra Kbh. Univ.) |
tirsdag den 25. august 2015
Bogmærke (selvbetjening)
Her er en serie smukke bogmærker, lige til at screen-dumpe, printe, klippe ud, laminere og anbringe i ens eget eksemplar af
*
*
torsdag den 13. august 2015
onsdag den 12. august 2015
Hvad er kedeligt II (Salgstekster - update)
Nu har forlaget lavet en pressemeddelelse til aviser og andre værdigt trængede. Den rummer foruden salgsteksten et kort uddrag fra Thorvaldsens testamente, nemlig denne scene, der udspiller sig på en københavnsk kirkegård midt om natten:
Hvad der derefter skete, må man købe bogen for at finde ud af. Med mindre man er journalist og får den tilsendt. Eller har et opvakt kommunebibliotek i nærheden.
 |
| Hvis jeg stolede lidt mere på robustheden af begrebet deleøkonomi, ville jeg gøre som forfatteren her og foreslå forlagets salgschef, at de lagde en digital version af bogen på nettet til gratis download. |
tirsdag den 11. august 2015
Hokus-pokus, bogomslag i fokus
Overtræk og smudsomslag til Thorvaldsens testamente er klar.
Formatet er 14 x 21 cm, og de 390 sider giver en rygtykkelse på 37 mm.
Her er smudsomslaget i udfoldet stand:
Endnu en gang tak til Dan Eggers.
mandag den 10. august 2015
Bembo og Dante og alle de andre rødder
Kalder alle typografiske nørder!
Her er et online spil, hvor man kan teste sin viden om alverdens skrifttyper. Reglerne er enkle: Tryk BEGIN GAME, og gør som teksten befaler. I ovenstående tilfælde skal man rette sigtekornet mod det 'O', der er trykt med skrifttypen Helvetica, og fyre den af inden 8 sekunder. I senere runder er der 3 eller flere valgmuligheder, og længere fremme i spillet bliver det rockersvært.
Jeg scorede 39.340 point i første runde.
High-score er p.t. 4.294.967.295 ...
Thorvaldsens testamente er trykt med fonten Dante,
der er fra 1954 og designet af Hans 'Doc' Mardersteig.
fredag den 31. juli 2015
Selvpromovering i myggesæsonen
En fugtig og overskyet dag i juni mødtes jeg med den flinke og dygtige fotograf Marie Hald, der skulle tage billeder af mig til Femina. Hun havde sat mig og seks tusinde myg i stævne i Dyrehaven, hvorfra nedenstående foto stammer.
(Foto: Femina / Marie Hald)
Og her er soundtracket til den fugtige dag i skoven:
søndag den 21. juni 2015
Lorem Ipsum
På http://da.lipsum.com finder man en forklaring på blogpostens overskrift samt nedenstående manende ord, der med få justeringer burde hamres ind i hovedet på verdens bloggere (og journalister og humaniorastuderende):
'Hvis du skal bruge en udgave af Lorem Ipsum, skal du sikre dig, at der ikke indgår noget pinligt midt i teksten. Der er mange tilgængelige udgaver af Lorem Ipsum, men de fleste udgaver har gennemgået forandringer, når nogen har tilføjet humor eller tilfældige ord, som på ingen måde ser ægte ud. [Vores udgave af] Lorem Ipsum er derfor altid fri for gentagelser, tilføjet humor eller utroværdige ord osv.'
lørdag den 20. juni 2015
Glemte bøger II
Her er et patchwork af nogle af de bøger, jeg har rodet på plads eller oversat i dette årtusind.
En af de sjoveste bøger, jeg har været med til at lave, er denne:
Her er en af teksterne fra bogen.
torsdag den 18. juni 2015
Børgesens København
Zoom ind på kortet, klik på et symbol og få at vide, hvilken rolle adressen spiller i Thorvaldsens testamente.
tirsdag den 16. juni 2015
Jim tegner alt
På hjemmesiden Jim'll Paint It kan man få illustreret hvad som helst (gratis), så længe ideen er original. Den engelske forfatter Andy Miller havde brug for en illustration til sin bog The Year of Reading Dangerously og sendte flg. e-mail:
Kære Jim,
Kan du lave en tegning af Dan Brown, der taber i minigolf til Herman Melville, mens andre forfattere ser på?
Hvad Andy Millers bog handler om, tør jeg ikke udtale mig om. Men her kommer Jims illustration. Nedenunder har jeg anbragt navnene på publikum fra v mod h. Én af dem - det er ham, der svinger med den store blå hånd i baggrunden - kan jeg ikke identificere. Kan nogen? Så fyr svaret af.
Kære Jim,
Kan du lave en tegning af Dan Brown, der taber i minigolf til Herman Melville, mens andre forfattere ser på?
Hvad Andy Millers bog handler om, tør jeg ikke udtale mig om. Men her kommer Jims illustration. Nedenunder har jeg anbragt navnene på publikum fra v mod h. Én af dem - det er ham, der svinger med den store blå hånd i baggrunden - kan jeg ikke identificere. Kan nogen? Så fyr svaret af.
 |
| ǝɹɐǝdsǝʞɐɥs ɯɐᴉllᴉʍ 'ʇoᴉlǝ ˙s˙ʇ '¿ 'uǝʇsnɐ ǝuɐɾ 'ʇnƃǝuuoʌ ʇɹnʞ 'bɔǝqǝllǝnoɥ lǝɥɔᴉɯ |
torsdag den 4. juni 2015
Støvjakke, støvdæksel, støvhætte ...
Jeg vil helst have, at Thorvaldsens testamente trykkes som hardcover med smudsomslag. Men i Danmark udkommer næsten alle skønlitterære førsteoplag som paperbacks med flapper. Da jeg spurgte Google, hvorfor det forholder sig sådan, fik jeg dette hit:
Man læser:
'I skønlitteratur vil en forfatters navn pryde den øverste del af støvhætten, hvis forfatteren har haft konstateret succeser, mens navnene på ukendte eller marginalt succesrige forfattere vises nederst på støvhætten ...'
Og nu vil jeg pludselig helst være fri for støvhætte.
'I skønlitteratur vil en forfatters navn pryde den øverste del af støvhætten, hvis forfatteren har haft konstateret succeser, mens navnene på ukendte eller marginalt succesrige forfattere vises nederst på støvhætten ...'
Og nu vil jeg pludselig helst være fri for støvhætte.
onsdag den 3. juni 2015
Hvad er sjovt (Free-style bagsidetekster)
Det behøver ikke altid være så stift.
Her er lidt ævl fra en paperback, som jeg snublede over i jagten på selv samme paperback:
Teksten nede i illustrationens venstre hjørne fik mig kortvarigt til at tro, at jeg havde fundet de viises steeen: Ved at tildele Thorvaldsens testamente en tilsvarende overset boghandlerkode kunne jeg på egen hånd give min roman bestsellerstatus. Det eneste, jeg behøvede at gøre, var at købe tre-fire eksemplarer selv - og vupti! ville alle de konkurrerende titler i genren STRUDSEPLEJE være agterudsejlet.
Desværre viste det sig, at 'Mandarin' er et forlag under Random House.
mandag den 1. juni 2015
De hulkende sømænd
Portugiserne standser mig ofte på gaden og siger: "Helt ærligt, Søren, kunne du ikke tage noget tøj på?"*) Et andet spørgsmål, de gerne vil have besvaret, er, hvorfor danskerne panamanerne schweizerne er verdens lykkeligste folk.
Nysgerrigheden skyldes formentligt, at Portugal er det mindst lykkelige land i Vesteuropa. Det fremgår af the World Happiness Report, hvorfra denne illustration stammer. Grøn er glad, rød er trist.
Faktisk ligger Portugal helt nede som nummer 88 på verdensranglisten, overgået af så muntre nationer som Turkmenistan (70), Surinam (40) og Norge (4). Og jeg tror, jeg kender årsagen til, at Portugal befinder sig så langt nede på listen: Fado.
Mage til selvmedlidende musik skal man lede længe efter. Og når man er færdig med at lede, vil man indse, at der ikke findes mage. Her er en dansk blog, der beskæftiger sig med emnet. Jeg gider ikke.
*) Vitsen tilhører Stephen Fry.
Nysgerrigheden skyldes formentligt, at Portugal er det mindst lykkelige land i Vesteuropa. Det fremgår af the World Happiness Report, hvorfra denne illustration stammer. Grøn er glad, rød er trist.
Mage til selvmedlidende musik skal man lede længe efter. Og når man er færdig med at lede, vil man indse, at der ikke findes mage. Her er en dansk blog, der beskæftiger sig med emnet. Jeg gider ikke.
Den gamle grafiker
Jeg arbejdede engang på et forlag, der kun benyttede præmierede grafikere til at layoute bøgerne. En af dem - en ældre herre, der havde arbejdet over 50 år i branchen - savnede tydeligvis de gode gamle dage med papirbreve, for hver gang jeg sendte ham en grumset e-mail à la denne:
... fik jeg sådan en e-mail tilbage:
*)Folk, der kan få selv kedelige e-mails til at fremstå som kunstværker, tør man godt overlade at layoute en hel bog.
*) Ovenstående brev er sat med PT Serif.
Diplomatisk redaktion
Ligesom ejendomsmæglere har deres særlige jargon, benytter redaktører også en række vendinger, der betyder noget helt andet end det, ordene overfladisk set udtrykker.
Når en redaktør for eksempel kvitterer for modtagelsen af en oversættelse med ordene: 'Hej Søren, tak for oversættelsen. Jeg har bladret den igennem og tror vist, at det er gået lidt hurtigt', betyder det, at den leverede vare er uantageligt ringe. Hvis redaktøren skriver: 'Jeg synes ikke, du og forfatteren er helt på bølgelængde', er det en anden måde at fortælle oversætteren, at han eller hun ikke har fattet en bønne af originalen. Og hvis der i e-mailen fra redaktøren står: 'Måske vil du have ulejlighed med at slå begrebet op en ekstra gang', er essensen, at redaktøren tvivler på, om du overhovedet ejer opslagsværker.
Den grusommeste reaktion er dog langvarig tavshed fra forlaget. Det betyder som regel, at oversætteropgaven er blevet ekspederet over i hænderne på en konkurrerende freelancer. Eller også er den pågældende redaktør blevet fyret.
Når en redaktør for eksempel kvitterer for modtagelsen af en oversættelse med ordene: 'Hej Søren, tak for oversættelsen. Jeg har bladret den igennem og tror vist, at det er gået lidt hurtigt', betyder det, at den leverede vare er uantageligt ringe. Hvis redaktøren skriver: 'Jeg synes ikke, du og forfatteren er helt på bølgelængde', er det en anden måde at fortælle oversætteren, at han eller hun ikke har fattet en bønne af originalen. Og hvis der i e-mailen fra redaktøren står: 'Måske vil du have ulejlighed med at slå begrebet op en ekstra gang', er essensen, at redaktøren tvivler på, om du overhovedet ejer opslagsværker.
Den grusommeste reaktion er dog langvarig tavshed fra forlaget. Det betyder som regel, at oversætteropgaven er blevet ekspederet over i hænderne på en konkurrerende freelancer. Eller også er den pågældende redaktør blevet fyret.
fredag den 29. maj 2015
Forfatteres yndlingsord
Her kommer en usædvanligt krukket liste over diverse engelske forfatteres yndlingsord, sakset fra the Guardian. Jeg genkendte kun tre af navnene ...
... og baseret på deres valg føler jeg ingen trang til at stifte bekendtskab med andre end Will Self, som jeg allerede kendte.
På dansk findes der også visse ord, som forfattere og kun forfattere bruger. Klaus Rifbjerg var en mester til at bygge hele argumentationsrækker op omkring konstruktioner som 'psykoinfantil', mens folkene bag Blå Port aldrig døjer med gammeldags bekymring og i stedet skriver deres debatindlæg i en tilstand af 'anfægtelse'.
Her er en lille Monty Python-sketch om den dejligt træagtige klang af ord som 'bowel' & 'vacuum':
... og baseret på deres valg føler jeg ingen trang til at stifte bekendtskab med andre end Will Self, som jeg allerede kendte.
På dansk findes der også visse ord, som forfattere og kun forfattere bruger. Klaus Rifbjerg var en mester til at bygge hele argumentationsrækker op omkring konstruktioner som 'psykoinfantil', mens folkene bag Blå Port aldrig døjer med gammeldags bekymring og i stedet skriver deres debatindlæg i en tilstand af 'anfægtelse'.
Her er en lille Monty Python-sketch om den dejligt træagtige klang af ord som 'bowel' & 'vacuum':
Skurken sættes mat i otte træk
På reolerne i mit barndomshjem stod blandt andet Ian Flemings James Bond-romaner. Jeg var stor fan af filmene og besluttede en dag at give bøgerne en chance. Men det fik min far omgående bremset. "Det er triviallitteratur," vrissede han. "Meningsløs vold og sadisme. Prøv denne her i stedet for." Jeg stillede Dr. No på plads og tog imod en af hans forbandede klassikere, Faulkner eller Falstaff Fakir formentlig.
Nogle år senere lå jeg på en af Rios strande og manglede noget at læse. Jeg var min egen herre nu, og litteraturtyrannen var 10.000 kilometer borte, så da jeg hos et omrullende antikvariat bemærkede et bundt James Bond-paperbacks til 1000 Brazil for alle fjorten (det svarede til 50 øre dengang), slog jeg til.
Der er mange distraktioner på Ipanema, men i de følgende uger ænsede jeg ikke andet end 007. Jeg læste og læste og tror faktisk, jeg startede forfra med Dr. No, da jeg var nået gennem bunken. Og siden da har jeg genlæst bøgerne adskillige gange. Hvis folk har lyst til at kalde romanerne om James Bond triviallitteratur, skal de være velkomne. Men de tager fejl. Spørg bare Umberto Eco.
Og hvorfor nævner jeg nu den milanesiske skægabe? Fordi Umberto Eco engang konstruerede nedenstående skema. Det viser de otte handlingstrin, der optræder i enhver James Bond-roman.
Ovenstående rækkefølge (ABCDEFGHI) overholdes kun i Dr. No, mens senere 007-romaner ofte rummer gentagelser og cirkelbevægelser. From Russia with Love har fx denne sekvens: BBBBDA(BBC)EFGH(I). Men plotstrukturen løber altid gennem ovenstående otte punkter. 'Bond moves and mates in eight moves,' med Umberto Ecos ord.
Naturligvis er det netop genkendeligheden og de forudsigelige elementer, der gør Ian Flemings romaner så populære. Vi ved i store træk, hvad der venter, og kan derfor tillade os at slappe af under læsningen. Og hvor mange bøger kan man sige det om? Lægeromaner, vil nogen påstå - men dér er jeg uenig. Hvordan kan man slappe af, når sætninger som denne ligger på lur i hvert afsnit: 'Han havde stjålet nøglen til hendes hjerte.'
Selvfølgelig kan man også finde klicheer hos Ian Fleming, men værre er det med snobberiet. James Bond må gerne ryge cigaretter fra en kongelig hofleverandør og køre i Bentley for min skyld, men det går ikke at lade den hårdkogte spion åbne et toiletskab og ved synet af sæbeudvalget tænke ved sig selv: 'Pinaud Elixir, that prince among shampoos'.
Nå. Alt dette bare for at konkludere, at Thorvaldsens testamente uden større vanskeligheder kan mases ned i Umberto Ecos ABCDEFGHI-model - fraregnet den meningsløse vold og sadismen. Jeg tror, min far ville have godkendt historien.
Nogle år senere lå jeg på en af Rios strande og manglede noget at læse. Jeg var min egen herre nu, og litteraturtyrannen var 10.000 kilometer borte, så da jeg hos et omrullende antikvariat bemærkede et bundt James Bond-paperbacks til 1000 Brazil for alle fjorten (det svarede til 50 øre dengang), slog jeg til.
Der er mange distraktioner på Ipanema, men i de følgende uger ænsede jeg ikke andet end 007. Jeg læste og læste og tror faktisk, jeg startede forfra med Dr. No, da jeg var nået gennem bunken. Og siden da har jeg genlæst bøgerne adskillige gange. Hvis folk har lyst til at kalde romanerne om James Bond triviallitteratur, skal de være velkomne. Men de tager fejl. Spørg bare Umberto Eco.
 |
| Hånden på hagen, klar til forfatterfoto. |
Ovenstående rækkefølge (ABCDEFGHI) overholdes kun i Dr. No, mens senere 007-romaner ofte rummer gentagelser og cirkelbevægelser. From Russia with Love har fx denne sekvens: BBBBDA(BBC)EFGH(I). Men plotstrukturen løber altid gennem ovenstående otte punkter. 'Bond moves and mates in eight moves,' med Umberto Ecos ord.
Naturligvis er det netop genkendeligheden og de forudsigelige elementer, der gør Ian Flemings romaner så populære. Vi ved i store træk, hvad der venter, og kan derfor tillade os at slappe af under læsningen. Og hvor mange bøger kan man sige det om? Lægeromaner, vil nogen påstå - men dér er jeg uenig. Hvordan kan man slappe af, når sætninger som denne ligger på lur i hvert afsnit: 'Han havde stjålet nøglen til hendes hjerte.'
Selvfølgelig kan man også finde klicheer hos Ian Fleming, men værre er det med snobberiet. James Bond må gerne ryge cigaretter fra en kongelig hofleverandør og køre i Bentley for min skyld, men det går ikke at lade den hårdkogte spion åbne et toiletskab og ved synet af sæbeudvalget tænke ved sig selv: 'Pinaud Elixir, that prince among shampoos'.
Nå. Alt dette bare for at konkludere, at Thorvaldsens testamente uden større vanskeligheder kan mases ned i Umberto Ecos ABCDEFGHI-model - fraregnet den meningsløse vold og sadismen. Jeg tror, min far ville have godkendt historien.
Hvorfor er bøger så dyre?
Når Thorvaldsens testamente rammer boghandlerne i slutningen af august, er det med en udsalgspris på 250 kroner. Hvor havner alle de penge?
Her er et lille regnestykke. Det er forsimplet, men ikke ret meget.
Momsen er baseret på bogens udsalgspris og udgør 50 kr.
Boghandlerne skal have mindst 35% af bogens udsalgspris minus moms. 35% = 70 kr.
Forlagets distributionsudgifter (lagerleje, distribution og returvarer): 25% = 50 kr.
Tryk og indbinding af bogen afhænger af papir- og indbindingstype samt oplagets størrelse (jo flere bøger, jo lavere stykpris). Jeg kender ikke oplaget, men lad os sige 25 kr. per bog.
Forlagets udgifter til markedsføring ligger et sted mellem 0 og 5.000 kroner, fx 2 kr. per bog.
Sats af manuskriptet + design af omslag: 10.000 i alt, 5 kroner per bog.
Korrekturlæser: 1 kr. per bog.
Og endelig er der forfatterens honorar, der for mit vedkommende er 15% af udsalgsprisen minus moms - men kun af bøger, der rent faktisk bliver solgt. Det svarer til 30 kr. per bog, hvis de sælges til fuld pris (hvad de sjældent bliver).
Sytten kroner er altså det beløb, der bliver til overs per bog, hvis de alle bliver solgt til fuld pris. Dette indtil videre fiktive beløb tilfalder forlaget. Man fatter ikke, at de gider.
Her er et lille regnestykke. Det er forsimplet, men ikke ret meget.
Momsen er baseret på bogens udsalgspris og udgør 50 kr.
Boghandlerne skal have mindst 35% af bogens udsalgspris minus moms. 35% = 70 kr.
Forlagets distributionsudgifter (lagerleje, distribution og returvarer): 25% = 50 kr.
Tryk og indbinding af bogen afhænger af papir- og indbindingstype samt oplagets størrelse (jo flere bøger, jo lavere stykpris). Jeg kender ikke oplaget, men lad os sige 25 kr. per bog.
Forlagets udgifter til markedsføring ligger et sted mellem 0 og 5.000 kroner, fx 2 kr. per bog.
Sats af manuskriptet + design af omslag: 10.000 i alt, 5 kroner per bog.
Korrekturlæser: 1 kr. per bog.
Og endelig er der forfatterens honorar, der for mit vedkommende er 15% af udsalgsprisen minus moms - men kun af bøger, der rent faktisk bliver solgt. Det svarer til 30 kr. per bog, hvis de sælges til fuld pris (hvad de sjældent bliver).
250 kroner -50 -70 -50 -25 -2 -5 -1 -30 = 17 kroner
 |
| Debutanten banker på hos forlaget. |
torsdag den 28. maj 2015
Hvad er kedeligt (Anden del: kalkun)
 |
| Kalkuner er foruden at være kedelige også grimme. Her er i stedet to endeblæste hulrumsfløjter.* |
Men hvorfor hedder det egentlig kalkun, når det hedder turkey på engelsk, når det hedder dinde på fransk, når det hedder peru på portugisisk, når dyret i virkeligheden kommer fra Mexico?
Forklaringen på ordets etymologi kan findes på bloggen Sprogvildskab, der også oplyser, at det uspiselige kræ på tysk hedder 'truthøne'.** Forklaringen på, hvorfor jeg overhovedet beskæftiger mig med emnet, blæser i vinden.
*) Piv-i-røv kaldes de oftere.
**) Jf. 'Ich habe ein Truthuhn mit Ihnen zu pluchen'; 'Hier habst du ein Truthuhne-Arsch in dem zu musizieren".
Inspirationskilder
En af inspirationerne til Thorvaldsens testamente er forfatteren P.G. Wodehouses romaner om den engelske landadels driverliv omkring starten af forrige århundrede. Wodehouse skrev næsten hundrede bøger i sin lange karriere og er i Danmark nok bedst kendt for historierne (+ filmatiseringerne) om lapsen Bertie Wooster og hans butler Jeeves.
 |
| Hugh Laurie & Stephen Fry |
De fleste Wodehouse-romaner udspiller sig på store godser, og sådan et fik jeg også brug for, da jeg sad og skrev min roman. Men så kom jeg i tanker om Nysø Gods ved Præstø, hvor guldalderfolkene i gamle dage samledes til soireer - og hvor den kunstglade Baronesse Stampe skrev sine meget private dagbøger om gæsterne. Disse afslørende dagbøger spiller en central rolle i bogens plot.
 |
| Baronesse Stampes erindringer udkom i stærkt redigeret version efter hendes død. Hvor mange profiler kan du genkende? |
Jeg fik hjælp fra Præstø turistbureau og Det Kgl. Biblioteks billedarkiv, da jeg skulle skrive kapitlerne om Nysø. Det var derfor med en vis bæven, at jeg for nylig kørte sydpå og beså godset i virkeligheden. Men bortset fra et par buske, der på Google Maps lignede træer, var alt, som jeg havde beskrevet det i historien. Alt, gentager jeg. Også stanken af gylle.
Selve godset er privatejet og lukket for offentligheden, men der er adgang til haverne. Nær parkens voldgrav står det atelier, som Baronesse Stampe i 1839 byggede til Thorvaldsen. På nedenstående maleri kan man akkurat ane billedhuggeren foran atelieret - men det er umuligt at se, om han også denne dag er iført sit foretrukne søndagskostume: 'Sloprok, Tøfler og Underbuxer'.
 |
| Nysø Gods, malet af Heinrich Buntzen omkring 1843 |
mandag den 25. maj 2015
Hvad tjener en forlagsredaktør?
NB:
Denne blogpost om lønninger i forlagsbranchen er d.d. redigeret, da nogle læsere blev stødt over tilstedeværelsen af konkrete tal. Hensigten med artiklen var ellers netop at aftabuisere diskussioner om løn ...
For nogle år siden skulle jeg til lønforhandling på et mellemstort københavnsk forlag. Jeg har altid været håbløs til forhandlinger på egne vegne, men gik alligevel i gang med at indsamle argumenter for, hvorfor min månedsløn burde hæves: I årets løb havde jeg lokket et par mellemlagsforfattere væk et andet forlag og bespist en kändiskok så grundigt, at han i et anfald af mæthed skrev under på den medbragte kontrakt.
Jeg havde med andre ord bare passet mit arbejde og var i øvrigt godt tilfreds med min løn.
Men et par dage før lønforhandlingerne fik jeg ved et tilfælde fat i et håndgribeligt argument. Jeg sad med et nyprintet manuskript og var i gang med den røde kuglepen, da jeg i bunken pludselig stødte på et ark, der adskilte sig fra de øvrige. Det viste sig at være en lønseddel, stilet til forlagets rengøringskone. Nedenunder lå endnu en lønseddel, denne gang min egen. Og derpå fulgte endnu ti-tolv af samme slags med navnene på mine kollegaer i modtagerfeltet. Papirerne måtte have blandet sig med manuskriptet ude i printeren.
Jeg tror, de fleste ville have gjort som mig. Jeg noterede mig i hvert fald bruttobeløbene, flintrede tilbage til kopirummet og lagde lønsedlerne på plads i printerbakken. Så gik jeg ind på mit kontor og græmmede mig. For papirerne havde afsløret, at jeg var forlagets ringest aflønnede redaktør. I dag husker jeg navnlig, at en jævnaldrende kollega med to ekstra års brancheerfaring fik næsten 40 % mere i løn end mig.
Ved lønforhandlingerne senere på ugen foreslog jeg derfor ledelsens repræsentant, at min månedsløn i løbet af de næste par år steg til samme niveau som min lidt mere rutinerede kollega. Den pågældende redaktør og jeg havde præcis samme arbejdsfunktioner, arbejdstider og succesrate, så hvorfor ikke afstemme vores honorarer derefter?
Det gjorde omgående forhandlingslederen mistroisk. For hvad var nu den af - gik medarbejderne og sammenlignede lønsedler? Det må man da ikke. Vel?
Selvfølgelig må man det. Det er kun i ledelsens interesse at holde medarbejderne i uvidenhed om uoverensstemmelser på lønfronten. Bortset fra enkelte kontraktmæssige særtilfælde findes der ingen lovgivning på området, men alligevel er emnet tabubelagt.
Nå. Det endte med, at jeg fik en symbolsk lønforhøjelse. Ledelsen mente åbenbart ikke, at to ligeværdige jobs burde aflønnes ligeværdigt. Selv fandt jeg det stærkt umotiverende at skulle arbejde til en meget lavere løn end mine redaktørkollegaer. Så det var næsten en lettelse, da jeg i forbindelse med en sparerunde nogle måneder senere blev fyret.
Her kunne passende indsættes en morale - men jeg kan ikke komme i tanker om nogen ...
Denne blogpost om lønninger i forlagsbranchen er d.d. redigeret, da nogle læsere blev stødt over tilstedeværelsen af konkrete tal. Hensigten med artiklen var ellers netop at aftabuisere diskussioner om løn ...
For nogle år siden skulle jeg til lønforhandling på et mellemstort københavnsk forlag. Jeg har altid været håbløs til forhandlinger på egne vegne, men gik alligevel i gang med at indsamle argumenter for, hvorfor min månedsløn burde hæves: I årets løb havde jeg lokket et par mellemlagsforfattere væk et andet forlag og bespist en kändiskok så grundigt, at han i et anfald af mæthed skrev under på den medbragte kontrakt.
Jeg havde med andre ord bare passet mit arbejde og var i øvrigt godt tilfreds med min løn.
Men et par dage før lønforhandlingerne fik jeg ved et tilfælde fat i et håndgribeligt argument. Jeg sad med et nyprintet manuskript og var i gang med den røde kuglepen, da jeg i bunken pludselig stødte på et ark, der adskilte sig fra de øvrige. Det viste sig at være en lønseddel, stilet til forlagets rengøringskone. Nedenunder lå endnu en lønseddel, denne gang min egen. Og derpå fulgte endnu ti-tolv af samme slags med navnene på mine kollegaer i modtagerfeltet. Papirerne måtte have blandet sig med manuskriptet ude i printeren.
 |
| What would the Jesus do? |
Ved lønforhandlingerne senere på ugen foreslog jeg derfor ledelsens repræsentant, at min månedsløn i løbet af de næste par år steg til samme niveau som min lidt mere rutinerede kollega. Den pågældende redaktør og jeg havde præcis samme arbejdsfunktioner, arbejdstider og succesrate, så hvorfor ikke afstemme vores honorarer derefter?
Det gjorde omgående forhandlingslederen mistroisk. For hvad var nu den af - gik medarbejderne og sammenlignede lønsedler? Det må man da ikke. Vel?
Selvfølgelig må man det. Det er kun i ledelsens interesse at holde medarbejderne i uvidenhed om uoverensstemmelser på lønfronten. Bortset fra enkelte kontraktmæssige særtilfælde findes der ingen lovgivning på området, men alligevel er emnet tabubelagt.
Nå. Det endte med, at jeg fik en symbolsk lønforhøjelse. Ledelsen mente åbenbart ikke, at to ligeværdige jobs burde aflønnes ligeværdigt. Selv fandt jeg det stærkt umotiverende at skulle arbejde til en meget lavere løn end mine redaktørkollegaer. Så det var næsten en lettelse, da jeg i forbindelse med en sparerunde nogle måneder senere blev fyret.
Her kunne passende indsættes en morale - men jeg kan ikke komme i tanker om nogen ...
fredag den 22. maj 2015
Halvstuderede røvere
 |
| Sig det ikke til nogen: Forlagsbranchen er dysfunktionel og drevet af amatører. |
Forlagsbranchens mange tumber kan prise sig lykkelige over, at deres nærmeste samarbejdspartnere - trykkerierne - overvejende har kyndige folk ansat. Det lykkedes i hvert fald trykkeriet at få de fornærmende omslag skåret af og nye anbragt. Prisen for ommer'en var omkring 100.000 kroner, hvilket ret nøjagtigt svarede til den fortjeneste, forlaget havde forventet at høste på opgaven.
Der burde være en udgiftspost med overskriften 'Klamphuggerfradrag' i enhver forlagskalkule.
Må man sende sit manus til flere forlag samtidig?
Hvem skulle forhindre dig? Forlæggerforeningen?
Alligevel vælger de fleste spirende forfattere at kommunikere med ét forlag ad gangen. Danske forlag er som regel omkring tre måneder om at give en tilbagemelding, så hvis man er indstillet på at lade en tilfældig redaktør sidde eksklusivt på manuskriptet i ti-tolv uger, står det en frit for. Med tre måneders reaktionstid per forlag risikerer man dermed at måtte vente flere år, før man har det sidste afslag i hus. Lyder det forjættende?
Nej, vel? Men jeg kan godt følge amatørforfatterens logik et stykke hen ad vejen. For man føler sig naturligvis solidarisk med det forlag, der har ens manuskript til gennemlæsning. Det er jo muligvis det selv samme forlag, som om kort tid siger ja tak til at udgive ens debutbog.
Her er nogle eksempler på, hvad de større danske forlag skriver på deres hjemmesider:
Politikens forlag
I den periode, hvor vi har manuskriptet til overvejelse, foretrækker vi, at det ikke sendes til andre forlag.
People's Press
Det tager op til tolv uger for os at vurdere dit manuskript. Vi foretrækker, at manuskriptet ikke sendes til andre forlag i denne periode.
Gyldendal
Redaktionen vil i løbet af syv-otte uger tage stilling til en evt. udgivelse, og vi sender derefter et skriftligt svar. I den periode, hvor vi har manuskriptet til overvejelse, foretrækker vi, at det ikke sendes til andre forlag.
Forlagene foretrækker altså ikke overraskende, at du spilder din og ikke deres tid. Men hvad foretrækker du? De mindre forlag er knap så uldne i mælet. Enten holder de deres præferencer for sig selv, eller også skærer de igennem, således:
Basilisk
Vi modtager for øjeblikket ikke manuskripter. Hvis du har noget, du synes vi skal se – så skriv det igennem en gang til ...
Det er klar tale. Ligesom dette udsagn:
Forlaget Ex Cathedra Nyt Nordisk Forlag
Dit manuskript/bogoplæg må kun være sendt til os, mens vi bedømmer det.
Alligevel vælger de fleste spirende forfattere at kommunikere med ét forlag ad gangen. Danske forlag er som regel omkring tre måneder om at give en tilbagemelding, så hvis man er indstillet på at lade en tilfældig redaktør sidde eksklusivt på manuskriptet i ti-tolv uger, står det en frit for. Med tre måneders reaktionstid per forlag risikerer man dermed at måtte vente flere år, før man har det sidste afslag i hus. Lyder det forjættende?
Her er nogle eksempler på, hvad de større danske forlag skriver på deres hjemmesider:
Politikens forlag
I den periode, hvor vi har manuskriptet til overvejelse, foretrækker vi, at det ikke sendes til andre forlag.
People's Press
Det tager op til tolv uger for os at vurdere dit manuskript. Vi foretrækker, at manuskriptet ikke sendes til andre forlag i denne periode.
Gyldendal
Redaktionen vil i løbet af syv-otte uger tage stilling til en evt. udgivelse, og vi sender derefter et skriftligt svar. I den periode, hvor vi har manuskriptet til overvejelse, foretrækker vi, at det ikke sendes til andre forlag.
Forlagene foretrækker altså ikke overraskende, at du spilder din og ikke deres tid. Men hvad foretrækker du? De mindre forlag er knap så uldne i mælet. Enten holder de deres præferencer for sig selv, eller også skærer de igennem, således:
Basilisk
Vi modtager for øjeblikket ikke manuskripter. Hvis du har noget, du synes vi skal se – så skriv det igennem en gang til ...
Det er klar tale. Ligesom dette udsagn:
Dit manuskript/bogoplæg må kun være sendt til os, mens vi bedømmer det.
torsdag den 21. maj 2015
Indhentet af fortiden
Engang i starten af dette årtusinde var jeg til jobsamtale på et religiøst forlag, der skulle bruge en redaktør. Jeg er hverken døbt eller konfirmeret, så det var formentlig det faktum, at jeg kan klimpre lidt på klaver, der skaffede mig jobbet. Forlaget manglede nemlig en akkompagnatør, når der forud for redaktionsmøderne blev holdt morgenandagt med salmesang. Måske kom jeg også under ansættelsessamtalen til at nævne, at jeg havde været KFUM-spejder engang (i 3 uger).
Arbejdet på forlaget bestod i at trykke bibler og salmebøger samt parere henvendelser fra pastor emeritus'er, der ville påpege kommafejl i den autoriserede bibeloversættelse fra 1992 eller meddele deres kritik af salmebogsudvalgets dispositioner. Heldigvis var mine kristne kollegaer både sjove og søde + gode til at drikke, så det var ikke rent tidsspild.
Men da jeg nogle år senere oversatte en religionkritisk bog for et andet forlag, blev jeg indhentet af fortiden. Den engelske forfatter Richard Dawkins udgav i 2006 bogen The God Delusion, som på dansk kom til at hedde Illusionen om Gud. I månederne efter udgivelsen holdt jeg naturligvis øje med internettet for at se, om bogen blev bemærket af læserne - og det gjorde den. En emsig fyr ved navn Torben havde læst den danske udgave af bogen, og selv om han ikke kunne påvise fejl eller mangler i oversættelsen, fandt han det alligevel passende at kontakte Dawkins på forfatterens hjemmeside med følgende konspirationsteori:
My concerns regard the Danish translation of The God Delusion (...) The previous translations of [Søren Markers] are for the most part on topics concerning religion from a positive perspective (angels, a children´s bible, the bible as a spiritual guide etc.), which raises two questions: Will the translator remain unbiased when representing the 'opposition', and will he respect and understand the scientific viewpoint, with little or no experience in that area?
Han sluttede sin hilsen til Richard Dawkins med denne lille finte:
If you want the intended meaning to come across you need to understand both languages very well - and I believe that I do :-) If it is not too late, then I would like to volunteer my help in translating [Dawkins næste bog] into Danish. I trust that you have my email and hope to hear from you soon.
Emsig-Torbens antydninger gjorde mig så pisse-harm, at jeg brugte et døgn på at optrevle hans identitet på internettet. Derpå e-mailede jeg ham en vrissen besked, hvori jeg blandt andet forklarede ham, at
jeg ikke er medlem af folkekirken og aldrig har været det. Jeg tror heller ikke på julemanden, havenisser etc., men deler verdensanskuelse med R. Dawkins, Chr. Hitchens, PZ Myers og Stephen Fry. Så skyd mig venligst ikke skjulte dagsordener i skoene.
Jeg kunne have tilføjet, at han også gerne måtte holde sine sorte negle for sig selv. Jeg fik i hvert fald ikke lov at oversætte flere bøger af Richard Dawkins. Hvis du læser det her, Torben: Skriv til mig, så sender jeg dig et eksemplar af Thorvaldsens testamente med en meget personlig dedikation.
Arbejdet på forlaget bestod i at trykke bibler og salmebøger samt parere henvendelser fra pastor emeritus'er, der ville påpege kommafejl i den autoriserede bibeloversættelse fra 1992 eller meddele deres kritik af salmebogsudvalgets dispositioner. Heldigvis var mine kristne kollegaer både sjove og søde + gode til at drikke, så det var ikke rent tidsspild.
 |
| Omslag: Dan Eggers |
My concerns regard the Danish translation of The God Delusion (...) The previous translations of [Søren Markers] are for the most part on topics concerning religion from a positive perspective (angels, a children´s bible, the bible as a spiritual guide etc.), which raises two questions: Will the translator remain unbiased when representing the 'opposition', and will he respect and understand the scientific viewpoint, with little or no experience in that area?
Han sluttede sin hilsen til Richard Dawkins med denne lille finte:
If you want the intended meaning to come across you need to understand both languages very well - and I believe that I do :-) If it is not too late, then I would like to volunteer my help in translating [Dawkins næste bog] into Danish. I trust that you have my email and hope to hear from you soon.
Emsig-Torbens antydninger gjorde mig så pisse-harm, at jeg brugte et døgn på at optrevle hans identitet på internettet. Derpå e-mailede jeg ham en vrissen besked, hvori jeg blandt andet forklarede ham, at
jeg ikke er medlem af folkekirken og aldrig har været det. Jeg tror heller ikke på julemanden, havenisser etc., men deler verdensanskuelse med R. Dawkins, Chr. Hitchens, PZ Myers og Stephen Fry. Så skyd mig venligst ikke skjulte dagsordener i skoene.
Jeg kunne have tilføjet, at han også gerne måtte holde sine sorte negle for sig selv. Jeg fik i hvert fald ikke lov at oversætte flere bøger af Richard Dawkins. Hvis du læser det her, Torben: Skriv til mig, så sender jeg dig et eksemplar af Thorvaldsens testamente med en meget personlig dedikation.
Hvad er sjovt? (Tredje del: forfatterfotos)
Nej, forfatterfotos er sjældent sjove.
Men der er undtagelser ...
 |
| 'Muntert skræmmende' ***** (Jyllands-Posten) (om Peter Adolphsens 9 år efter loopet.) |
Abonner på:
Opslag (Atom)