Hvad skal barnet hedde?

Thorvaldsens testamente har levet under mange navne, før titlen endelig faldt på plads. En af de første var Thorvaldsen-mysteriet. Men det blev for Tintin-agtigt, syntes alle. Senere skiftede den navn til Va mæ skulpturen? - men jeg har aldrig brudt mig om Poul Henningsens pseudo-demokratiske retskrivning. Thorvaldsen kommer til byen var også i spil, men det gav uønskede associationer til Dirch Passer og John Wayne. Derpå udtænkte jeg titlen Den grønne mand. Den kunne mine børn godt lide, især fordi jeg lige havde læst Børge Bussemand højt for dem. Næste stadie var Hvad Albert gør er aldrig det rigtige. Men det ville have været falsk varedeklaration. En krukke i min omgangskreds foreslog titlen Je suis las de musées, cimitières et des arts - og den sad lige i øjet, men var desværre optaget. Så det endte med en mindre eksotisk løsning.

Salman Rushdie og Christopher Hitchens opfandt engang en leg, der hed "Titles That Don’t Quite Make It". Den gik ud på at pille lidt ved kanoniserede værkers titler for at vise, at der kun skal ganske lidt til, før en uforglemmelig klassikertitel fremstår tam og nærmest latterlig.

Her er nogle af deres skæverter:

A Farewell to Weapons
For Whom the Bell Rings
The Catcher in the Wheat
Mr. Zhivago
The Big Gatsby
Good Expectations
Toby-Dick (alt. Moby-Cock)

I min version af legen er forfatternavnet også i spil:

Hans Fisk: Kirkerne
Kong Johannes V: Jensens fald
Gustav Høst: Sort Wied
Hamsun: Knut sulten Sulten

Andre bud modtages.