Lorem Ipsum

På http://da.lipsum.com finder man en forklaring på blogpostens overskrift samt nedenstående manende ord, der med få justeringer burde hamres ind i hovedet på verdens bloggere (og journalister og humaniorastuderende):

'Hvis du skal bruge en udgave af Lorem Ipsum, skal du sikre dig, at der ikke indgår noget pinligt midt i teksten. Der er mange tilgængelige udgaver af Lorem Ipsum, men de fleste udgaver har gennemgået forandringer, når nogen har tilføjet humor eller tilfældige ord, som på ingen måde ser ægte ud. [Vores udgave af] Lorem Ipsum er derfor altid fri for gentagelser, tilføjet humor eller utroværdige ord osv.'

Glemte bøger II

Her er et patchwork af nogle af de bøger, jeg har rodet på plads eller oversat i dette årtusind.

Synet af forsiderne kan få det til at krible i mig den dag i dag. De minder mig nemlig om processen med at bringe de pågældende udgivelser på plads. Nogle bøger bevæger sig fra idé til færdig bog på halvanden måned, mens andre kræver flere års tilløb. Uanset hvilken type, der er tale om, repræsenterer hver eneste bog en periode i redaktørens liv. (Og i forfatterens - men skidt med ham/hende.)

En af de sjoveste bøger, jeg har været med til at lave, er denne:

Ideen til bogen var forlagets, og oprindeligt skulle den være skrevet af en anden studievært fra DR, men da den pågældende idiot aldrig dukkede op til de aftalte møder, blev Jacob Riising indkaldt. Han viste sig at være ekstremt pjattet og barnlig, men også stabil og pålidelig. Og ikke mindst ukrukket. Der gik omkring 3 måneder, fra han fik ideen præsenteret, til manuskript og illustrationer lå klar. Den er meget vellykket, synes jeg, men kun ganske få mennesker kender bogen. Hvis nogen støder på et antikvarisk eksemplar, må de gerne købe det til mig.

Her er en af teksterne fra bogen.

Børgesens København

Zoom ind på kortet, klik på et symbol og få at vide, hvilken rolle adressen spiller i Thorvaldsens testamente.

Jim tegner alt

På hjemmesiden Jim'll Paint It kan man få illustreret hvad som helst (gratis), så længe ideen er original. Den engelske forfatter Andy Miller havde brug for en illustration til sin bog The Year of Reading Dangerously og sendte flg. e-mail:

Kære Jim,
Kan du lave en tegning af Dan Brown, der taber i minigolf til Herman Melville, mens andre forfattere ser på?

Hvad Andy Millers bog handler om, tør jeg ikke udtale mig om. Men her kommer Jims illustration. Nedenunder har jeg anbragt navnene på publikum fra v mod h. Én af dem - det er ham, der svinger med den store blå hånd i baggrunden - kan jeg ikke identificere. Kan nogen? Så fyr svaret af.

ǝɹɐǝdsǝʞɐɥs ɯɐᴉllᴉʍ 'ʇoᴉlǝ ˙s˙ʇ '¿ 'uǝʇsnɐ ǝuɐɾ 'ʇnƃǝuuoʌ ʇɹnʞ 'bɔǝqǝllǝnoɥ lǝɥɔᴉɯ

Død over hipsterne!

Hvorfor kan de ikke skrive deres retro-romaner derhjemme?

Støvjakke, støvdæksel, støvhætte ...

Jeg vil helst have, at Thorvaldsens testamente trykkes som hardcover med smudsomslag. Men i Danmark udkommer næsten alle skønlitterære førsteoplag som paperbacks med flapper. Da jeg spurgte Google, hvorfor det forholder sig sådan, fik jeg dette hit:

Man læser:

'I skønlitteratur vil en forfatters navn pryde den øverste del af støvhætten, hvis forfatteren har haft konstateret succeser, mens navnene på ukendte eller marginalt succesrige forfattere vises nederst på støvhætten ...'

Og nu vil jeg pludselig helst være fri for støvhætte.

Hvad er sjovt (Free-style bagsidetekster)

Det behøver ikke altid være så stift. 

Her er lidt ævl fra en paperback, som jeg snublede over i jagten på selv samme paperback:

Teksten nede i illustrationens venstre hjørne fik mig kortvarigt til at tro, at jeg havde fundet de viises steeen: Ved at tildele Thorvaldsens testamente en tilsvarende overset boghandlerkode kunne jeg på egen hånd give min roman bestsellerstatus. Det eneste, jeg behøvede at gøre, var at købe tre-fire eksemplarer selv - og vupti! ville alle de konkurrerende titler i genren STRUDSEPLEJE være agterudsejlet.

Desværre viste det sig, at 'Mandarin' er et forlag under Random House.

De hulkende sømænd

Portugiserne standser mig ofte på gaden og siger: "Helt ærligt, Søren, kunne du ikke tage noget tøj på?"*) Et andet spørgsmål, de gerne vil have besvaret, er, hvorfor danskerne panamanerne schweizerne er verdens lykkeligste folk.

Nysgerrigheden skyldes formentligt, at Portugal er det mindst lykkelige land i Vesteuropa. Det fremgår af the World Happiness Report, hvorfra denne illustration stammer. Grøn er glad, rød er trist.

Faktisk ligger Portugal helt nede som nummer 88 på verdensranglisten, overgået af så muntre nationer som Turkmenistan (70), Surinam (40) og Norge (4). Og jeg tror, jeg kender årsagen til, at Portugal befinder sig så langt nede på listen: Fado.

Mage til selvmedlidende musik skal man lede længe efter. Og når man er færdig med at lede, vil man indse, at der ikke findes mage. Her er en dansk blog, der beskæftiger sig med emnet. Jeg gider ikke.

*) Vitsen tilhører Stephen Fry.

Den gamle grafiker

Jeg arbejdede engang på et forlag, der kun benyttede præmierede grafikere til at layoute bøgerne. En af dem - en ældre herre, der havde arbejdet over 50 år i branchen - savnede tydeligvis de gode gamle dage med papirbreve, for hver gang jeg sendte ham en grumset e-mail à la denne:

... fik jeg sådan en e-mail tilbage:

*)

Folk, der kan få selv kedelige e-mails til at fremstå som kunstværker, tør man godt overlade at layoute en hel bog.

*) Ovenstående brev er sat med PT Serif.

Diplomatisk redaktion

Ligesom ejendomsmæglere har deres særlige jargon, benytter redaktører også en række vendinger, der betyder noget helt andet end det, ordene overfladisk set udtrykker.

Når en redaktør for eksempel kvitterer for modtagelsen af en oversættelse med ordene: 'Hej Søren, tak for oversættelsen. Jeg har bladret den igennem og tror vist, at det er gået lidt hurtigt', betyder det, at den leverede vare er uantageligt ringe. Hvis redaktøren skriver: 'Jeg synes ikke, du og forfatteren er helt på bølgelængde', er det en anden måde at fortælle oversætteren, at han eller hun ikke har fattet en bønne af originalen. Og hvis der i e-mailen fra redaktøren står: 'Måske vil du have ulejlighed med at slå begrebet op en ekstra gang', er essensen, at redaktøren tvivler på, om du overhovedet ejer opslagsværker.

Den grusommeste reaktion er dog langvarig tavshed fra forlaget. Det betyder som regel, at oversætteropgaven er blevet ekspederet over i hænderne på en konkurrerende freelancer. Eller også er den pågældende redaktør blevet fyret.